
Sex
Sex & Samfund arbejder for en kultur baseret på samtykke. Fordi alle har ret til at bestemme over egen krop og med hvem og hvornår, man vil have sex.

Frivillig
Som frivillig hos Sex & Samfund kan du lige nu være med til at sætte fokus på sex, grænser og samtykke. Du vil blive klædt på til at engagere endnu flere unge gennem dialogaktiviteter, workshops, events og talks.

Festival
Hvert år afholdes aktiviteter for unge fra hele landet på festivaler, uddannelser, folkemøder, prides, nattelivet mm.

Fællesskab
Motivere flere unge til at deltage i en samtale om samtykke, køn og ligestilling, så vi sammen bliver klogere på personlige grænser og på andres.
TÆT PÅ
Snakke om flirt, sex og grænser
TÆT PÅ er dit shortcut til at blive en del af Sex & Samfunds frivillignetværk – uanset om du bor i Aarhus, København eller et helt andet sted.
Vi ved godt, at ikke alle har tid til at være fast frivillig hver uge. Derfor er TÆT PÅ til dig, der stadig gerne vil være med, når vi ruller ud til festivaler, folkemøder og events for at skabe grin, gode snakke og vigtig viden om sex, grænser og samtykke.
🔸 Du kan melde dig til én festival eller et enkelt event – uden at binde dig på lang sigt
🔸 Du får mails direkte fra os med info om, hvornår og hvordan du kan være med
🔸 Du kan prøve vores vilde quizzer, sex-jeopardy og sjove aktiviteter – også online fra sofaen eller tage dem med til fest.
Så uanset om du vil ud og snakke sex, grænser og samtykke med festivalgæster – eller bare har lyst til at være med en gang imellem – er TÆT PÅ din chance for at gøre en forskel på dine egne vilkår.
👉 Tilmeld dig netværket, og vær med, når vi tager ud og sætter samtalen fri!





